Historie

Du finder Karisma lige midt i hjertet af den gamle bydel i Odense, blot et stenkast fra rådhuset og H.C. Andersens hus.

Den gamle Dunhill store er opført af den kendte tobaksmager Erik Stokkebye i 1863, og bygningen fremstår stadig med et autentisk præg fra gammel tid, hvor der blev lagt en stolthed i kvaliteten og bygnings-håndværket.

Dele af den gamle mur og kakkelovnen fremstår således stadig synligt i butikken og vidner om den kvalitet, omhyggelighed og gode stemning, der med de flotte råmaterialer var tiltænkt lokalerne, lige fra første spadestik.

I 2004 overtog Karisma lokalerne, hvor vi har holdt fast i de kvalitetsbevidste traditioner, som har præget stedet siden det blev grundlagt, og vi forhandler dermed også kun de bedste danske og udenlandske tøjmærker til kvinder i alle aldre og størrelser.

Vores lokaler emmer stadig af de stolte værdier som i sin tid bragte Erik til tops, såsom kundepleje, gode troværdige handler og en livlig atmosfære. Duften af pibetobak er dog siden hen blevet skiftet ud med duften af friskbrygget kaffe, så du aldrig skal gå kaffetørstig herfra.

Kig ind i Karisma en af dagene – Vi glæder os til at se dig.